VELKOMMEN TIL DIGE VVS A/S
– BADEVÆRELSE, VVS-ARBEJDE & VARMESYSTEMER


Dige VVS A/S – godt håndværk og faglig stolthed

​Hvis du går efter VVS arbejde af høj kvalitet kombineret med god service, er Dige VVS A/S det rette sted.

Siden 1999 har vi løst alle former for VVS opgaver for både private og offentlige kunder med samme udgangspunkt: Vores kunder skal være tilfredse kunder. Derfor går vi efter klar kommunikation omkring kundens ønsker og behov. For at sikre dette, vil vi meget gerne tages med på råd fra starten.

Stor kapacitet døgnet rundt

Dige VVS A/S har ansat 22 dygtige VVS-montører/blikkenslagere, der løbende får opdateret deres uddannelse med relevante kurser. Det sikrer en høj faglig viden og ekspertise, der gør os til en stærk totalleverandør med stor kapacitet og bredde.
Ud over firmaets to ejere: Henrik Dige og Lars Løie, har Dige VVS A/S også en dygtig overmontør.
Vi har elleve servicevogne, eget værksted og døgnservice, der dækker hele Københavnsområdet og Nordsjælland. Så kapacitet er aldrig et problem.​

Lidt til – og meget mere

Hos Dige VVS A/S påtager vi os alle former for VVS-opgaver og lidt til. Det gælder de klassiske opgaver som utætte vandrør, stoppede kloakker, service på varmeanlæg og modernisering af badeværelser. Men det stopper ikke her — for vi løser lige så gerne større opgaver som varmestyring, badeværelsesrenovering, opsætning af nye varme anlæg til udskiftning af rør og faldstammer samt renovering af tage og facader. Endelig udfører Dige VVS A/S også totalentrepriser alene eller i samarbejde med andre dygtige fagfolk.

Privat eller offentlig, nær og fjern — alle er velkomne

​Tilfredse kunder kommer tilbage - derfor er vi stolte af vores gode kunderelationer, som vi har opbygget gennem en årrække.

Vi løser VVS opgaver for villakunder, ejer-, lejer- og andelsboliger, kontor- og industriejendomme samt offentlige institutioner på det meste af Sjælland. Samtidig er vi aktive i lokalområdet, hvor vi arbejder for de lokale skoler og fritidsordninger, områdets erhvervsdrivende, idrætsforeninger og større boligforeninger.

Faglighed i højsædet

Hos Dige VVS A/S sætter vi fagligheden i højsædet. Vi er medlem af TEKNIQ - og vi lever op til de fastsatte faglige standarder. Som en sikkerhed for vores kunder, er vores arbejde dækket af TEKNIQ's Garantiordning. Endvidere er vi godkendt som autoriserede installatører af Vola, Toni og Dornbracht armaturer. Som kunde er du i trygge hænder hos os.

 

cert-2Certificerede Vådrumsinstallatører

Vi er uddannet BBA Certificerede Vådrumsinstallatører. En certificering, der er udviklet i tæt samarbejde med Teknologisk Institut. Bedre Bad – Bedre Energi ønsker med certificeringen at sikre både private og erhvervskunder den absolut bedste kvalitet i vådrumsløsninger.

 

Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud på 38 71 98 07.